Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De dræbte to af Fjenderne, for saa stærk var deres Slægtsfølelse, at
de ikke kunde blive trætte eller faa Lyst til at sove paa Vejen derop.
Kvinden, de havde kæmpet om, forærede man til en Slægtning, der
kom til Hjælp. Hendes Datterdatter lever endnu og har ofte hørt sin
Bedstemoder fortælle om Tildragelsen/1
Vi var nu kommet ned paa Isen i Milne Inlet. Det sneede saa tæt,
at vi intet saa. Vi anede kun de høje Fjælde paa begge Sider af Fjorden.
Lidt norden for Stephan Island traf vi det første Isfjæld. Det var for Kap
Yorkerne som for en Dansk efter mange Aar at se en Bøgeskov. Paa de
flade Kyster rundt om HudsomBugten fødes nemlig ingen Isfjælde.
Dagen efter drog vi videre ud gennem Milne Inlet. Den ydre Del
staar med stejle Sandstensfjælde; de mange Sæler paa Isen, der trods
den tidlige Aarstid kom for at sove, viste, at her var Muligheder for
Mennesker. Vi passerede ind i Sundet inden for Ragged Island, en høj,
stejl 0.
Vi kørte helt ud paa Midten af Eclipse Sound. Vor Hensigt var at
søge hen til Hudson’s Bay Kompagniets Station — en Omvej ganske
vist, men vi kunde der faa Forsyning af Petroleum og Mel, og navnlig
trængte jeg haardt til Papir, da mine Lommebøger var udskrevne.
Midt ude i Sundet traf vi en Boplads, hvor vor gamle Ven fra i For#
fjor Eqiperiang med sine to Koner opholdt sig. Han var som sædvanlig
omgivet af en Skare Følgesvende, der levede højt paa hans Fangst; i
Øjeblikket var det dog lidt sløjt. Ingen havde Kød i Huset, da Sæb
fangsten var ringe, fordi der var for megen. Sne paa Isen, saa Hundene
ikke kunde spore Aandehullerne. Man fangede kun til Dagen og Vejen,
men Humøret stod højt. Med vanlig Frimodighed gav de sig straks til
at koge af vort Renskød, og snart var vi inde i Fortællinger og Tildra#
gelser, fra vi sidst saas.
Der var nu gaaet Videnskab i hele Stammen. De havde store Sam«
linger af mærkelige Sten; en Mand havde samlet alle Fortænderne fra
de Rener, han havde skudt de sidste to Aar, og en gammel Kone mødte
med en Sten, hun. havde fundet i en Rensmave.
Eqiperiangs to Koner var som sædvanlig overstrømmende i deres
Elskværdighed. I et tilbygget Hus boede en Kvinde med to Mænd;
mærkeligt nok fik hun mere Tid til at sy for os, end de to Koner, som
paa Grund af den store Husholdning var stærkt optaget.
Vi blev gæstfrit modtaget i Ponds Inlet og beværtet af Mr. Par*
sons og hans Tolk, Mr. Edmonds. De boede renligt, men spartansk,
som alle hvide Folk i Canadas arktiske Egne og jeg tilbragte her et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
