Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa deres Slæder et Par Hundrede Tænder, der nu skulde benyttes som
Handelsobjekter.
Vi var nu mange paa Pladsen. Fjorten Huse blev hurtigt smurt op,
en fuldstændig lille By, hvor den lokale Befolkning, samtidig med at
de nyankomne byggede til sig selv, murede et vældigt Festhus op, hvor
man kunde samles. Som en Æresbevisning blev jeg „indbudt" til at
traktere hele Forsamlingen med The, der var blandet med Kakao, en
yndet Drik; man forklarede mig, at man altid satte en Ære i at be?
værte mange Mennesker, og nu skulde det være mig!
Dagens tredie Overraskelse var en Flygtning, en gammel Mand,
der flygtede for Sult. Han fortalte, at otte Mennesker laa ved Low
Point og havde i lang Tid været uden Føde. De unge, raske Mænd
af dem var paa Rensjagt og havde været borte i en Maaned; de havde
øjensynlig ikke noget at komme hjem med. Kvinderne og Børnene
havde spist Hundene, alt deres Spæk og det meste af Skindtøjet. Nu
i Dag havde de set Slæderne ude paa Isen, men da de i lang Tid ikke
havde haft Hunde til at lægge Spor ind til Bopladsen og der ikke havde
været kogt hos dem eller brændt Spæk i en Maaned, havde man heller
ikke kunnet lugte dem, og med Sorg havde man set Slæderne fare forbi
i voldsom Fart. Fortvivlelse havde saa grebet den gamle Mand, og han
var sat efter Slæderne for at hente Hjælp. Dagen efter rejste vi nordpaa.
Under Opbrudet kom Akuano og fortalte, at han havde opgivet
at rejse med til Grønland, fordi deres Børn var døde i vort Selskab;
en ældre Mand, der ganske vist var Kristen, men fuskede i Sandsiger?
faget af gammel Vane, havde udtalt, at de ikke vilde vende levende
tilbage.
Efter to Dages Rejse gennem Navy Board Inlet kom vi til Low
Point. Her viste det sig, at de sultende Folk allerede var undsat og
var gaaet hen til en anden Boplads. Husene, der stod med alt Udstyr,
viste, at de havde spist deres Hunde. Lamperne var skrabede med Knive
for at faa den sidste Transkorpe op, som selvfølgelig ogsaa var spist.
Kort efter rundede vi Bluff Head og var saa ude i Lancaster Sound.
Det viste sig straks, at der var aabent Vand over til Kap Warrender.
Overfart var umulig, og det var nødvendigt at søge længere vestpaa.
Isen var frygtelig! Strøm og Nordenstorm havde brækket den op og at?
ter malet den sammen med uhyre Kraft. Hushøje laa vældige Bunker af
Brudstykker. Vi væltede og tumlede, og undertiden maatte vi spænde
alle tre Spand for en Slæde for at faa den frem.
Isranden laa kun et Par Kilometer tilsøs, og naar vi gik til Fjælds, saa
vi aabent Vand langt vester ude, saa vi var sikre paa at maatte hen forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
