Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des jeg ved, at Regnen trommede paa Teltdugen. Det var Aarets første
Skybrud. Foraaret var over os, og vi maatte skynde os ind, medens der
endnu var Føre, og jeg vilde have nogle flere Maalinger for at faa Kortet
saa godt som muligt. Den nye Fjord fik Navnet Fabricius Fjord efter den
danske Polarforsker, der først nu hundrede Aar efter sin Død fik sit Navn
paa Kortet — han, der fortjente det tifold mere, end saa mange andre!
Bunden af Fabricius Fjord har en Bredning med flade Kyster, ef«
ter at Fjældene, der ellers er stejle, er hørt op; en Elv førte derned,
og vi slog Lejr midt i Dalen. Vore Omgivelser, da vi gik til Ro, var
sneklædte, men da vi vaagnede op, var Elven brudt igennem. Det
gaar som en Eksplosion, naar Vaaren vil frem. Vi maatte ind paa Fløj«
sletten. Vi sled os opover, hver med sin Sæl bundet til forreste Tvær«
træ, saa den slæbte under Slæden, og dens glatte Skind hjalp til at
bære oppe i den bløde Sne. Saa hørte vi en Brusen forude; den kom
ret pludseligt, og vi forstod det ikke. Vi efterlod Kvinderne og tog med
let Slæde frem for at rekognoscere; og saa fandt vi et Vandfald, hvor
vi havde ventet at se en Snebane. Der laa en vældig Eruptionsgang
tværs over Vaarbrudsdalen; et Flak ned i denne Ryg, der var ganske
smalt, var den eneste Passage for Elven. Der maa have været en Prop,
som netop var sprængt, for Vandet fossede nu ned igennem, og det
steg om os højere og højere. Fler var ingen Vej for os, Fjældet stod
stejlt og spærrede; vi stod som Lilleputter over for det vældige.
Under vort Ophold her blev Baadsmanden syg. Eskimoerne, som vi
havde truffet, var befængt med Bylder — en uhyggelig Epidemi under
de daarlige hygiejniske Forhold — og Baadsmanden blev angrebet deraf.
Maaske var der gaaet Blodforgiftning i en lille Rift i Fingeren; hans
Arm var opsvulmet, og han kunde ikke bevæge den. Modløshed greb
ham, han var svimmel af Feber og bevægede sig kun med Smerte. Det
var sørgeligt at se ham lide, og saa vendte vi da. Men Nedkørselen var
ikke saa let; hvor der i Gaar var Sne, var der bare Vand i Dag. Som«
meren var inde, og Slæderejsernes Tid forbi.
Vi naaede ned paa Fjorden og lagde os ind paa et Næs for at tørre
Tøj i Solen. Vaade, trætte og skuffede sad vi der, medens Baadsman«
dens Skæbne tog alle vore Tanker.
Vi slog os nu ned i Moffet Inlet sammen med Eskimoerne fra Ad«
miralty Inlet. Der var fuldt af Sæler paa Isen, og havde Baadsmanden
blot været rask, skulde vi have haft en dejlig Tid. Jeg badede hans
Haand i Vademecum. Den gamle Mand Isumaitoq sang Tryllesange
over ham, andre kom med Salmer, overalt vistes ham Opmærksomhed,
og lidt efter lidt bedredes han. To Gange skar vi ham med en Barber«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
