Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING 3
Jeg kunde intet høre, og vi løb videre en halv Times
Tid endnu uden at tale til hinanden.
Men med eet var det, som om Skovene gav sig til at
skælve og ryste Snepudderet af sig.
»Ser du nu Lysene?f spurgte Silock.
Jeg saa intet, men hørte langt borte fra en buldren-
de Torden; det dønede gennem Fjældene, og Ekko
skreg gennem de tavse Skove. Det var Mennesket og
Dynamitten, som tog Vildmarken i Besiddelse.
Nu sprang vi sansesløst af Sted; en Times Løb end-
nu, det sidste Fjæld krydsedes op, og saa stod vi ud
over den sidste Bakke i susende Fart med Sneen fy-
gende om os. — — —
Jeg kom fra en længere Tids omstrejfende Liv blandt
Lapper. Vi havde rejst sammen, sovet sammen, spist
sammen, døjet ondt sammen; og det forekom mig, at
jeg havde oplevet meget mærkeligt sammen med disse
Naturbørn, hvis eneste Livsbetingelse netop er de store
Vildmarker, som Civilisationen endnu ikke har lagt un-
der Aaget.
Det havde været dejligt at fare med disse smaa, nøj-
somme Mennesker, der. elskede deres Midnatssol og
deres Nordlys, deres Rener og deres lune Skove højéré
end Hus og Hjem. Den havde været æventyrlig, min
Rejse deroppe; og netop som: Skiene bar mig ned over
det sidste Fjæld til: en larmende By, syntes jeg, at
Æventyret kulminerede. En straalende Række moderne
Administrationsbygninger, op ad Fjældskraaningerne
Direktør- og Ingeniørboliger knejsende som smaa Jagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
