Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT HOS TUORMINEN
Dagen igennem havde vi faret hen over Snemarker-
ne. Det lod til, at baade Swonni og Renerne havde faaet
Hjemlængsel. Farten øgedes altid hen mod Aften; og
naar det kneb med at vinde med paa Skiene, bandt jeg
mig fast med et Reb til den sidste Slæde og lod mig
slæbe med.
Da Stjerner og Nordlys tændtes over os, slap vi Re-
nerne ud i en Skov og søgte ind til en gammel Eneboer,
som Swonni kaldte Tuorminen.
Gennem en lille isblomstret Rude faldt der ud over
Sneen en smal Lysstrime, som viste, at den gamle
endnu var oppe. Vi bankede paa Vinduerne, men da der
ikke svaredes, rystede vi Sneen af os og brød Dø-
ren op.
Vi kom ind i et lille sodet og lavloftet Rum med Ler-
gulv og uhøvlede Bræddevægge; Loftet svar spækket.
med Avispapir, der hang ud af Sprækkerne som røg-
sværtede Tjavser. En indestængt, muggen Luft slog os.
i Møde, og gennem Halvmørket og Ovnrøgen skimtede:
vi Husets Herre, der sad paa en Briks ved Sengen. I
Skødet havde han en stor, hvid Blok, som han ivrigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
