Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 VORE DAGES LAPPER
du ser ud; saa vil de kende dig, naar du kommer, og
løbe dig i Møde. Og min ældste Datter, kan du tro, vil
du nok kendes ved!f Og saa slog hun Hænderne sam-
men og nikkede moderstolt til mig.
Jeg følte den fattiges Misundelse over for denne
Kvinde, der tog saa leende let paa Livet og dets Til-
fældigheder. — —
Efteraaret tilbringes paa samme Sted som Foraaret.
Hvis Ulven holder sig borte, faar Renerne i denne Tid
frit Lov til at tumle sig omkring uden videre Tilsyn;
først naar Parringstiden falder ind, søger man atter at
faa Samling paa dem.
I Begyndelsen af November bryder man op for at
tage den sidste Vandring, inden Vinteren bliver for
haard. Sneen ligger saa blød og let over Markerne, og
Søernes Nyis kan staa utildækket blank. Og hvorledes
et Karavanetog kan tage sig ud paa denne Aarstid, har
den gamle Lappræst Læstadius>-givet os et Indtryk af i
følgende Skildring:
»Det er herligt at se en stor Renhjord skride frem
over Slette eller Is. Forrest gaar et Menneske og leder
en Ren, lokkende og kaldende paa Hjorden, som tro-
ligt følger efter. I de forreste Rækker ses i Reglen en
Mængde Renokser, der stolt knejsende med deres man-
getakkede Horn føre an. Efter dem komme de øv-
rige mellem hverandre. Det hele ligner en vidunderlig,
fremskridende Lund, hvis mangefold grenede Kroner
med sine livlige, stadig skiftende Bevægelser tage sig
pragtfuldt ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
