Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE DAGES LAPPER 67
Brændevin og Fylderif mistede alt, hvad de ejede. Disse
undser sig ofte for Tiggeriets Ydmygelse og trækker sig,
i Modsætning til de forrige, bort fra Mennesker. Nybyg-
gere har de ikke Kræfter og Midler til at blive, og saa
tager de deres Tilflugt til Fiskeriet. Man kalder dem Fi-
skelapper, og deres Liv er ikke misundelsesværdigt. De
bygger faste Tilhold og forfølger Fiskene fra Sø til Sø.
De ejer sjælden mere end Kaaten, der er opført af
Birkegrene, tækket med Tørv og Bark, og saa den
skrøbelige, selvgjorte Baad. Jagten kan de ikke gøre no-
get ved, da de i Regelen har meget mangelfulde Vaaben.
Naar det træffer ind med heldigt Fiskeri, kan de dog
ogsaa paa deres Vis leve højt. De fylder sig med Fisk
og drikker dertil den skarpe Suppe, der hensætter dem
i en Art sløvt Velvære; og i denne Tilstand kan de sove
Dag og Nat i Træk. Men de kan ogsaa nok trænge til
at trække sig lidt ud af deres elendige Liv gennem en
saadan Søvnrus.
Fiskelappen er de store Vildmarkers Eneboer. Kun
et Par Gange om Aaret lister han sig ned til Mennesker.
Det er Længselen efter andre, der lokker ham ud. Kan
han saa oven i Købet skaffe sig noget Brændevin, søger
han Glemsel for Sult og Mishandling.
I Nordlandsbyerne ser man somme Tider gamle, sva-
ge Mænd slæbe sig fra Hus til Hus; de er usselt klædt,
halvblinde, gigtplagede og tungthostende, men altid
smiler de, naar man søger at gøre sig forstaaelig. De
taler et Sprog, som man ikke forstaar; men paa deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
