Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 FORAAR
da vi først var komne ind paa Sporene, gik det saa hur-
tigt, vi kunde flytte Skiene. Føret var ypperligt, et tyndt
Lag nyfalden Sne, og Sporene var meget lette at følge.
Den halve Nat gik med samme Fart; vi sagde ingenting
til hinanden.
Og saa var det, at Nila kastede sin Kofte og satte Far-
ten yderligere op; jeg maatte gøre det samme for at
følge med.
Vi kom nu frem til et Fjæld, stod nedover Side om
Side, saa Sneen perlede om os, hoppede over nogle
Skrænter og krydsede op igen, sidelæns, da Sporene
havde skiftet Retning. i
Nila gav et Raab fra sig, saa Ekko rystede, og oppe
fra Fjældet skar et langt, stygt Hyl gennem Luften. Vi
havde nu vundet Bæstet ind. Den hoppede fremefter i
lange, sære Spring, og da Sneen ikke var synderlig dyb,
skød den en ganske god Fart. Vi kom den dog nærmere,
og snart kunde man se den lange, røde Tunge daske ud
af Flaben paa den.
Det var Morgen nu, fuldstændigt Dagslys, Stjerner
og Nordlys var borte.
»Før Solen staar op!"’ raabte Nila; jeg nikkede og
fordoblede min Fart.
Nila’s Haar flagrede vildt ud i Luften; det var oventil
hvidt som Sneen af Rimfrost; i Nakke og Tindinger
hang Istapper af frossen Sved. Huen havde han tabt, og
Brystklædet var gledet ned; hans bare Krop skinnede
frem gennem den tynde Underkofte, men han mærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
