Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 j FORAAR
Men hørte ikke ogsaa mine lykkelige Venner deroppe
netop hjemme mellem disse Vildmarkens tavse Gaader,
og havde de ikke selv taget disse hemmelighedsfulde,
flyende, skiftende Nordlys’s Natur i sig? Og jeg kom
til at tænke paa dem derhjemme. De mindede mig om
Eremitkrebsen i Havet. Den lever det første og korteste
Stadium af sit Liv frit om paa Æventyr i det store,
dybe Hav. Men naar den har naaet en vis Grad i sin
Udvikling, overvældes den af Fornuft, fælder bitre Taa-
rer over sin vilde Ungdom og giver sig pludselig til at
bygge Hus og sætte Bo. Og den graver sig dybt ned i
Sandet og henlever der et daadløst Fangeliv, indtil den
en Dag dør af Ælde og Samvittighedsnag.
Men de derhjemme kan ikke engang lignes ved Ere-
mitkrebsen, thi hvor mange af dem har haft Ungdom,
der er værd at græmme sig over! -— — —
»Knu-ut! hva” e’ du?" Det var Swonni, som kaldte;
nu skulde man til Ro deroppe. :
Gumman kastede de sidste Stykker Ved paa Baalet,
og Pigen lagde Renskindene i Orden.
Det var et simpelt Sovekammer. Paa den ene Side af
Ildstedet laa Ægteparret og de mindste Børn ; mig havde
man anbragt øverst paa den anden Side. Et Stykke fra
mig laa Pigen og Swonni’s ældste Datter; hun laa med
et tørret Stykke Renkød i Haanden og sang i Søvne.
En Hund sneg sig ind og lagde sig over mine Fødder
som en varmende Dyne. Over mit Hoved havde jeg
hele Nattehimlen, Stjernerne og Maanen gennem Røghul-
let, og Skovens mørke Omrids tegnede sig gennem Telt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
