Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Foredraget til den kongelige resolusjonen - Norsk Departements Tidende 1907
- C. Forkortede former
- D. Bøiningsformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
læder — lær
moder — mor
sadel — sal (østlandsk ogsaa sale)
2. Verber. Istedenfor blive, bliver, blevet — drage — give,
giver, givet — have, havde, havt, — late (se A, I) —
tage, tager, taget, kan ogsaa skrives; bli, blir, blit, — dra
— gi, gir, git, — ha, hadde, hat, — ta, tar, tat;
istedenfor lagde og sagde — la og sa.
[Som substantivet pryl verbet pryle; som en præken at
præke; som en sadel eller sal at sadle eller sale.]
Om forkortede former i andre verber se nedenfor.
Anm. Præsens passiv av de forkortede verber dannes av de
gamle, fulde former, altsaa tages, drages, o. s. v. Ogsaa
imperfektum passiv, som med virkelig passiv-betydning er
en rent litterær form, dannes av de fulde former (toges,
droges, lagdes, sagdes), men bør helst ikke brukes.
D. Bøiningsformer.
a. Substantivernes ubestemte flertal.
I. Fælleskjønsord har i flertal regelmæssig -er, f. eks.
gut — gutter, li — lier, allé — alléer, eller -r naar de ender
paa en ubetonet -e, f. eks. konge — konger, kone — koner.
Merk med omlyd og -er: and — ænder, mark — mærker,
rand — rænder o. s. v. Med omlyd og -r: glo — glør, klo
— klør, ko — kjør, raa — rær, taa — tær.
Flertal paa -e har ord som ender paa -er, f. eks. borger
— borgere, aker — akre (eller akrer), søster — søstre, og
med omlyd far, fader — fædre; mor, moder — mødre; bror,
broder — brødre; datter — døtre. Fremdeles nogen faa ord
paa -el: himmel — himle; engel — engle (eller engler). Og
endelig en del andre ord som: domme, grunde, dampe, kampe,
egne, sole, sjæle; flere gjenstande, avstande, tilstande.
Flertal paa -e ved siden av det regelmæssige paa -er
brukes tildels i adskillige ord, som hat — hatter, hatte; stok
— stokker, stokke; struds — strudser, strudse; hest —
hester, heste; gris — griser, grise; slegtning — slegtninger,
slegtninge; og flere. Men man bør ved saadanne ord helst
bruke -er, som det gjennemgaaende heter i norsk tale.
Flertal uten endetillæg har: alen, feil, meter, liter, krebs,
østers, lus, mus, lyd, myg, sild, ski, sko, spiker, ting, tvil.
Med omlyd: mand — mænd; gaas — gjæs.
II. Intetkjønsord har regelmæssig flertal som ental,
uten endetillæg og uten omlyd, f. eks. ett aar — flere aar;
flere brød, dyr, bad, sund, trold, forhold, ark, bilag, par,
vers. Med omlyd barn — børn (i talen dog nu i almindelighet
flere barn). Men intetkjønsord som ender paa -e, faar i flertal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Nov 25 10:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/rm1907/0014.html
