Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Wilson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 William Wilsen
hans rolige aandedrag. Da jeg hadde forvisset mig
om, at han sov trygt og stille, gik jeg ut efter lam-
pen og nærmet mig hans seng. Langsomt og for-
sigtig trak jeg omhængene tilside, indtil den sovende
laa der helt belyst av det klare lampeskin. Jeg blev
staaende og stirre paa ham, og pludselig jog der en
kulde, en dødelig mathet gjennem mit legeme. Mit
bryst hævet sig tungt, knæerne slog mot hverandre,
og langsomt seg der over mig en gru, en ufattelig,
en utaalelig rædsel. Det var som jeg skulde kvæles,
mens jeg holdt lampen like ned paa Wilsons ansigt.
Var dette — var det virkelig William Wilsons træk ?
Jeg saa jo, at det var ham, og dog rystet jeg som i
feber av den fantastiske indbildning, at det ikke var
ham. Hvad var der ved denne sovende skikkelse,
som kunde bringe mig slik ut av fatning? Jeg stir-
ret og stirret mens der jog en hvirvel av vilde tan-
ker. gjennem mit hode. Aa nei, slik saa han ikke
ut, naar han bevæget sig mellem os andre i dagens
sanddru lys. Samme navn, samme legemsbygning,
samme ankomstdag til akademiet ... . og saa denne
forrykte ihærdige efterapning av min gang og stemme,
av min klædedragt og min maate at være paa. Kunde
det virkelig tænkes, at det jeg nu saa var et produkt
av hans tilvante spodske gaaen op i min person og
mine særegenheter? Gysende av gru og forfærdelse
slukket jeg lampen, listet mig stille ut paa gangen og
forlot for altid det gamle akademi.
Jeg dovnet mig nogen maaneder i mine for-
ældres hjem og drog dernæst til Eton. Paa den korte
tid hadde jeg allerede saa omtrent glemt det mangt
og meget, jeg gik igjennem paa dr. Bransbys skole,
ihvertfald saa jeg nu helt anderledes paa min store
oplevelse der. Den stod ikke længer for mig i tra-
gisk skjær. Jeg begyndte at nære tvil om mine san-
sers vidnesbyrd, og kunde knapt mindes det forefaldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
