Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Wilson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Wilson 65
undersøkelser og forespørsler i sakens anledning,
mens jeg forøvrig begrov mig i sindssyke grublerier
og reflektioner. Det faldt mig ikke ind at nære
nogen tvil om, hvem dette besynderlige menneske
var, som ustanselig blandet sig i mine affærer
og forfulgte mig med paatrængende advarsler og
raad. Men hvad skulde det bety? Hvem var denne
Wilson, og hvor kom han fra? Hvad i al verden
vilde han mig? Ingen av disse spørsmaal kunde jeg
faa besvart. Jeg fik ikke vite andet, end at en plud-
selig indtruffen ulykke i hans hjem hadde tvunget
ham til at forlate dr. Bransbys akademi — dagen efter
at jeg selv var strøket min vei. Men det varte ikke
længe, før jeg slog hele historien av tanke, — jeg
var bestemt paa at dra til Oxford og hadde nok at
bestille med mine forberedelser til reisen. Mine
forældre hadde i sin utrolige forfængelighet og let-
sindighet git mig et utstyr og sikret mig en aarlig
sum, der tillot mig i fuldt maal at hengi mig til de
livsvaner, som var blit mig uundværlige — jeg kunde
kaste penger ut av vinduet med samme hovmodige
frækhet og ubekymrethet som arvingerne til Englands
fornemste navne.
Saa overdaadig utrustet med midler til at føre
et utsvævende liv, som jeg nu var, slog al medfødt
daarligdom og lastefuldhet i min karakter ut med
fordoblet styrke; — jeg gad ikke længer iagtta endog
de simpleste regler for borgerligt dekorum, naar jeg
drev paa som værst med mine galskaper. Men der
er ingen grund til at gaa ind paa alle enkeltheter
ved mit forargelige og excentriske levnet. La det
være nok at si, at jeg overgik Herodes som ødeland,
og at det lyktes mig at øke utallet av skamløsheter
og daarskaper — de blomstret i overflødighet den-
gang ved Europas mest fordærvede universitet! —
med en smuk række nye dødssynder.
Edgar Allan Poe 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
