Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Wilson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Willam Wilson
mig mindre end den tause foragt og haanlige ro, som
nu indtraadte.
»Hr. Wilson," lød det endelig fra verten, idet
han bøiet sig ned og tok en dyrebar pelskappe op
fra gulvet. p»Værsgo, dette er Deres eiendom." (Det
var koldt i luften den dag, saa jeg hadde kastet en
pels over skuldrene, da jeg forlot mit værelse, og lagt
den fra mig paa en stol). pJeg antar, det er over-
flødig at søke yderligere beviser for Deres talent her
— han saa flygtig med et spottende smil paa kap-
pens folder. »Vi tør nok si, at vi har set tilstræk-
kelig. Og jeg haaber, De vil forstaa, at De nu bør
forlate Oxford — ihvertfald maa De øieblikkelig fjerne
Dem fra min leilighet."
Tilintetgjort, ydmyget til døden, som jeg følte
mig, vilde jeg hvorsomhelst i verden i dette øieblik
styrtet løs paa min fornærmer, men her blev jeg
stanset av en iagttagelse, som jeg gjorde i samme nu,
og som komplet lammet min handlekraft. Min pels-
kappe var sydd av et overordentlig sjeldent og kost-
bart skind, av snit var den utsøgt og enstazende —
i alle slike ting moret det mig at være en ren laps.
Da nu hr. Preston rakte mig det klædningsstykke,
som han samlet op fra gulvet, saa jeg med rædsels-
blandet forbauselse, at min egen kappe allerede hang
paa min arm (hvor jeg i min forfjamselse hadde
anbragt den), og at den som nu blev mig rakt, var
i ett og alt dens nøiagtige sidestykke. Den besyn-
derlige fremmede, som hadde tat en saa forfærdelig
hævn over mig, var, det husket jeg pludselig, ind-
hyllet i en pelskappe, men ellers hadde ingen i sel-
skapet med undtagelse av mig baaret et slikt plagg.
Med et svagt forsøk paa at vise mig i besiddelse
av aandsnærværelse og ro tok jeg mot kappen, la
den over min egen og forlot værelset med et trodsig
og hadefuldt blik paa samtlige tilstedeværende. Næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
