Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Wilson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 William Wilson
forbitrelse, og hver stavelse, jeg fremstødte, var som
ny ved kastet paa min vredes baal, — »skurk, be-
drager, fordømte kjeltring, nei, det skal ikke lykkes
dig at pine mig tildøde! Følg mig, eller jeg gjen-
nemborer dig paa stedet.” Med disse ord ilte jeg ut
av salen og ind i et litet forværelse, mens han mot-
standsløst lot sig slæpe med.
Ikke før var vi kommen derind, saa slængte jeg
ham rasende fra mig. Han tumlet mot væggen, jeg
slog døren i med en ed og brølte til ham, at han
skulde trække blank. Et øieblik betænkte han sig,
saa drog han med et stille suk sit værge av skeden
og satte sig i forsvarsstilling.
Det blev ingen lang kamp. Min rasende for-
bitrelse, som skyldtes mange aarsaker, gjorde mig
sterk som en løve. Paa et par sekunder hadde jeg
drevet ham op mot væggen, og da han saaledes var
git min naade og barmhjertighet i vold, boret jeg
med djævelsk vellyst gang paa gang min kaarde i
hans bryst.
I dette øieblik var der nogen, som grep i dørens
haandtak. Jeg vred nøklen om, og vendte tilbake
til min døende motstander. Men hvilket men-
neskelig tungemaal kan tilfulde uttrykke den gysende
forfærdelse, som isnet gjennem mig ved det syn, jeg nu
saa! Det forsvindende korte øieblik jeg hadde været
borte ved døren, hadde været langt nok til at om-
kalfatre gjenstandenes orden og rummets utseende.
Et stort speil — saa syntes det for mit forvirrede
blik — dækket den før helt nakne væg, og da jeg
skjælvende av rædsel nærmet mig, traadte min egen
skikkelse mig i møte med kraftløs vaklende gang og
bleke blodplettede træk.
Ja saadan forekom det mig, men saadan var det
ikke. Det var min motstander, det var Wilson, som
nu stod for mig i dødskampens sidste trækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
