Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2det kapitel. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— is —
Han vilde ikke staa hende imot, da han visste,
hvor høit hun elsket dukken. Det vilde vel
des-uten ikke kunne opholde dem længe. Vistnok
hadde han ikke undersøkt hele gaarden, men han
var dog overbevist om at der ikke var nogen
indianere i nærheten nu. Han vilde selv ogsaa
paa samme tid undersøke huset.
Hvor alting i huset talte hjemmets sprog til
ham! Alle stolene stod langs væggene og det
solide bord i midten av værelset. Alle billederne
paa væggen var væk, det var familjeportrætter og
de hørte til hans mors dyrebareste eiendeler. Nogen
faa andre ting var ogsaa borte, men forøvrig hadde
forældrene ikke kunnet øke sin last utover det
nødvendigste, hvor gjerne de end hadde tat sine
kjæreste eiendeler med.
Komfyren var ganske varm endda og Mel
smilte da han opdaget dette. Han rotet op i asken,
som det endnu var glør i. Det var som om
avstanden fra forældrene ikke var saa stor som
for et øieblik siden.
»Underlig at jeg skulde ta den øvre vei,«
tænkte han, »derved har vi omgaat hverandre.
Det er første gang paa lange tider, at jeg har reist
den vei og jeg burde ikke ha giort det nu heller.
Naa, hittil er ingen skade skedd derved.«
Men hvor blev Dot av? Det var da svare
til tid det tok for at finde den dukken —. Han
gik hen til trappen og ropte op: »Nu kan vi ikke
vente længer Dot, vi maa avsted. Mor har vel
tat Susie med sig saa du finder hende ikke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
