Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te kapitel. En ven i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 27 —
Siouxen nikket saa heftig paa hodet, at han
støtte haken mot de haarde bjelker. »Mig gaa
væk — alle sioux gaa væk — komme aldrig igjen.«
»Og du vil ikke vende tilbake igjen?«
»Aldrig komme igjen — elske hvite.«
»Det vet jeg visst, at du gjør; det er ikke
nødvendig heller, men far og mor har altid været
snille mot dit folk, og du har ingen grund til at
vise fiendskap mot os.«
»Det saa, det saa; Rødefjær elske fader, moder,
søn, lille barn.«
»Jeg vil ikke skyte dig, jeg vil hjælpe dig ut,
skjønt jeg er ræd for at naar du er paa din hest,
vil du glemme alt, hvad du har lovet.«
»Aldrig, aldrig, aldrig,« svarte høvdingen.
»Nu har du faat lære, at du ikke kommer ind
av vinduene, men kanske du istedet vil søke at
sætte ild paa huset og brænde os inde?«
Siouxen saa ut som han var dypt rystet over
denne mangel paa tro til hans gode forsætter og
overveide øiensynlig, hvordan han skulde
overvinde sin unge motstanders mistro.
»Rødefjær — høvding — aldrig sige en løgn
— tale enkelt tunge —!«
»Har du ikke mer end fem krigere med dig?«
»De alle ikke mere.«
»Men hvor er alle de andre henne?«
»Gaat anden side elv, ikke komme her.«
Mel trodde, at dette ogsaa var sandt. Hvis
Rødefjærs ord var sande, maatte resten av hans
flok, mere end tyve mand, være mange mil borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
