Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7de kapitel. Et uventet besøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 40 —
villet overtale ham til at bryte det løfte, som han
hadde git Mel.
Men kunde dette forklare grunden til, at han
hadde lagt veien ned gjennem skorstenen?
Mel hadde dog ikke tid til at gruble over
denne gaade, og han var i ethvertfald ikke dum
nok til at handle efter forhaabninger. Han hadde
trukket sig tilbake til et av værelsets hjørner og
indtok her en truende stilling. Rødefjær forstod
naturligvis, at hans motstander mistrodde ham.
Med værdig holdning gik han langsomt hen til
væggen og satte sit gevær fra sig. Saa trak han
kniv og tomahavk ut av beltet og kastet dem ned
paa gulvet ved siden av bøssen.
Efterat ha gjort dette gik han hen til
skorstenen, foldet sine armer over brystet, og idet han
fæstet sine skarpe øine paa Mel, gjentok han:
»Rødefjær ven av hvite pappus.«
»Jeg tror dig,« svarte Mel, satte hanen i
halvspænd og lænet geværet mot væggen, »nu vil jeg
gjerne ta din haand.«
Der for et svakt smil over den vilde krigers
ansigt, idet han tok sin unge motstanders haand,
og denne skalv uvilkaarlig ganske let ved berøringen.
»Hvor pappus?« spurte Rødefjær og saa hen
paa de trin, som førte op i etagen ovenover.
»Dot,« ropte Mel, »kom ned, her er en som
vil hilse paa dig.
De hørte lyden av smaa trippende føtter, og
i næste øieblik kom den lille ned over trappen med
sin dukke i armen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
