Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12te kapitel. Fare paa alle kanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 58 -
Imidlertid fik ikke siouxernes nye forsøk et
heldigere utfald, og de opgav foreløbig saken —
vistnok bare til en senere leilighet, ti det ligger
ikke i indianernes natur at gi sig saa fort over,
naar det gjælder at skade fienden. Saalænge der
er den mindste mulighet for at faa sat en plan
igjennem, holder de ut.
Saaledes forholdt sakene sig, da aftenens mørke
begyndte at sænke sig over prærien. Indianerne
saa de stadig, som de gik frem og tilbake, som
oftest tilfots, men ogsaa tilhest.
Vagten stod hele tiden paa bakkens top, han
var blit avløst et par ganger av en kamerat, men
ikke et øieblik var det aarvaakne vagthold blit
slappet.
Mel var baade overrasket og foruroliget over,
at hjælpen ikke kom. De kunde bare fortolkes
paa en maate: der var tilstøtt hans forældre et
eller andet, saa de ikke hadde naadd til nybygget.
Hele eftermiddagen hadde han jaget væk fra
sig de anelser, som gjorde ham urolig, men
eftersom dagen skred frem, fik de magten over hans sind.
Det var ifølge almindelig indianertaktik, at
indianerne angrep huset fra nord, fra den retning,
hvorfra hjælpen fra nybygget maatte komme. Saa
hadde de naturligvis ogsaa gjort før paa dagen,
tidsnok til at møte nybyggeren og hans hustru paa
flugt fra sit truede hjem. Hadde de møtt
indianerne, kunde de vanskelig frelse sig.
Mel kunde dog trøste sig med, at der var
intet tegn til. at saa var skedd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
