Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12te kapitel. Fare paa alle kanter - 13de kapitel. Den store bjørn og hans krigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6o —
Men da hans medbeiler nu hadde overtat
kommandoen, vilde en slik optræden være altfor
dumdristig.
Dagen var forbi, men mørket var ikke værre,
end at noget av dagens lys endnu nølet med at
forlate landet, da de beleirede forstod, at noget
usedvanlig gik for sig ute paa prærien.
Næsten alle indianerne var samlet oppe paa
bakken, hvor deres skikkelser saavidt kunde
skimtes mot den klare himmel. De gik frem og
tilbake i ivrig og høirøstet samtale.
Rødefjær lænet sig ind til vinduet og anstrengte
sig for at opfange nogen ord, som kunde gi ham
besked om, hvad de hadde isinde.
Guttens hjerte slog sterkere ved haabet om,
at den længe ventede hjælp kanske var nær. Det
forekom som om indianerne optraadte, som om de
hadde opdaget de fiendtlige hestefolk i marsj
mot sig.
13de kapitel.
Den store bjørn og hans krigere.
Da Rødefjær hadde fortalt, at den avdeling,
som var draget til Muddy Creek var saa langt væk,
at de intet hadde at frygte av den, trodde han at
tale sandheten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
