Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13de kapitel. Den store bjørn og hans krigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 62 —
Denne skilsmisse blev ikke til gagn for nogen
av parterne.
De venligsindede indianere, som hadde skyndt
sig til Barwell for at advare nybyggerne, hadde
utført sit erinde saa godt, at neppe en gaard blev
glemt. Beboerne av den første gaard, som
Rødefjær angrep var forberedt, og efter nogen faa skud
drog den forbitrede høvding sig væk, og paa den
videre vei nordover faldt han over Clarendons
gaard.
Storebjørn og hans mænd hadde mere held
med sig. De fik saa tydelige beviser paa, at hele
egnen var i oprør, at de maatte opgi sin
beslutning» °S ’ hurtigmarsj red de nordover til den
samme egn, hvor Rødefjær og hans mænd
befandt sig.
Da han nu kom hit, fik Den store bjørn høre
den underlige fortælling om dette hus, som blev
forsvart bare av en eneste gut. Det gik ikke an
saaledes at la sig spille paa næsen og bli til latter
for hele landet.
Likeledes fik han høre, at Rødefjær hadde
søkt at bane sig vei gjennem vinduet, og at han
ved den hvite guts ædelmodighet slåp fra dette
forsøk med livet. Blandt alle krigerne fandtes ikke
en, som vilde betænke sig paa straks at bryte et
løfte avgit under slike omstændigheter. Er det
bare til fordel for ham, saa bryter indianeren de
høitideligste løfter.
Det var derfor i indianernes øine bare til
Rødefjærs største ære og ros, at han ikke modløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
