Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15de kapitel. Nat Trumbull og hans mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 70 —
Men hvor var det blit av Rødefjær?
Ikke det ringeste spor av ham var at finde,
og dog hadde fem mænd set ham forsvinde
ned-gjennem pipen.
Var han ikke dræpt, saa hadde han gaat ut
av døren sammen med de hvite barn?
Høvdingen var langt fra at ane sakens rette
sammenhæng; det var saa gaadefuldt altsammen,
men han hadde formeget at tænke paa til at kunne
gi sig til at gruble over tingen.
De fremmede hestefolk maatte nu være ganske
nær, og de la beslag paa hans tanker, for var det
fiender, vilde han faa nok at bestille.
Hans stilling med en fakkel i haanden var
ikke den mest forsigtige, og da han kom utenfor,
slængte han den til jorden, hvor den snart slukkedes.
Sin hest fandt han igjen paa det sted, hvor
han hadde forlatt den; letvindt hoppet han op paa
ryggen av den, og i flyvende gallop gik det op
paa bakken. Hans krigere var samlet et stykke
længere borte, hvor de ventet paa tegn til kamp
eller tilbaketog; de to speidere hadde ikke vendt
tilbake, og høvdingen var alene paa haugen.
Det er under slike omstændigheter, at
indianerens skarpe syn og hørsel rigtig gjør sig
gjældende. Høvdingen sat urørlig speidende og
lyttende ut i mørket. Hans stilling var farefuld, ti
hvis de kommende var fiender, kunde de i mørket
let omringe haugen og ta ham tilfange.
Men selv den listigste indianer maatte være
mere end vaaken for at kunne overrumple ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
