Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18de kapitel. Adskilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 84 —
Den øvre sti førte over noksaa ulændt mark
og var meget besværligere at fare end den nedre,
og av den grund var den ogsaa gaat meget av
bruk. Hadde det været den jevne prærie, vilde
Saladin snart ha latt fienden langt efter sig, men
de første fem-seks hundrede fot var lændet saa
besværlig, at det var omtrent umulig for hesten at
kunne komme frem andet end i skridt.
Mel var ikke ræd for at bli kastet av, og
Saladin langet ut, alt hvad den formaadde forat
fienden ikke skulde indhente dem. Disse var
imidlertid saa nær, at et skud kunde træffe Mel.
Endnu var de ute i elven, hvor deres hester
kun kom frem skridt for skridt, hvilket var til stor
hjælp for Mel. Han kunde derfor øke avstanden
mellem fienderne og sig slik, at han var ute av
syne, da indianerne galloperte op paa elvebredden.
Mel red uvorrent, Saladin var sikker paa foten,
og snart var de ute av fiendens rækkevidde.
Da viket Mel pludselig hesten tilside og førte
den ind mellem nogen klipper og busker. Her lot
han hesten staa stille.
»Jeg vet ikke, hvor det er blit av Rødefjær
og Dot,« tænkte han, »det kan være, at de ikke
trænger min hjælp, men jeg vil ikke forlate dem.
Der kommer indianerne!«
Han hørte hestehover klapre mot grunden og
siouxerne var altsaa i nærheten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
