Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20de kapitel. Den store bjørns uheld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9° —
2ode kapitel.
Den store bjørns uheld.
Nat Trumbull var blit dypt skuffet, da det
ikke var lykkedes ham at indhente indianerne. Det
var baade hans og hans mænds mest brændende
ønske at kunne tvinge indianerne til en kamp, som
maatte ende med den ene parts ødelæggelse.
De hadde nærmet sig til Clarendons hus med
de rykende rester av laaven med den største
for-sigtighet, for det var jo en udmerket anledning for
fienderne til at gjemme sig og fra sit skjulested
sende en ødelæggende salve over nybyggerne, før
disse kunde faa tid til at avverge et angrep.
Det tok derfor nogen tid, før de kom til
visshet om, at fienderne hadde trukket sig tilbake fra
stedet.
De fandt døren aapen, og da huset var tomt,
var det greit, at de ikke kunde tænke sig andet,
end at indianerne hadde ført begge børnene med
sig paa flugten. Men det var paa den anden side
indlysende, at indianerne ikke hadde hat tid til at
komme langt væk.
At de vilde søke tilbake over elven, var ogsaa
det mest sandsynlige, og nybyggerne trak sig derfor
ned til vadestedet, om indianerne skulde forsøke
at komme over der. Derav kom det altsaa, at
Mel traf sine venner paa dette sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
