Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele hendes liv. Underlig som det kan høres: hos
hende kom Norgeslængselen og himmellængselen
umerkelig til at vokse sammen og bli til én; i sin
troskyldige fromhet gik hun der og mente at
glæden i det hinsidige i mangt og meget maatte
være lik det idyl som hun gik der og bar paa av
hjembygden.
Det første barn de fik, var en jente. For moren
blev dette en inderlig dyp glæde, for faren
skuffelse; det var ikke jenter han trængte til at hjælpe
sig i kampen med vidden. Han kunde ikke komme
sig bort fra den tanken, at her var han paa en eller
anden uforklarlig maate blit snytt: det skulde ha
været gut. Da nu barnet skulde til daapen, blev
der et sørgelig opstyr, for moren vilde kalde det
Magdalene Marie, hvad faren slet ikke vilde høre
paa; det var et præriens barn, og skulde ha et ret og
slet præriens navn; saa vilde hun endelig ha et navn
paa M, fik det bli Mabel. Der var nok flæperi
og sutring i huset før, saa de behøvde ikke at lægge
disse ting ind i navnet paa ungerne ogsaa. Dermed
blev det; han indskrev barnets navn som Mabel,
og Mabel blev da smaajenten døpt. Mrs. Larsen
tok sig dette sørgelig nær; hun kunde ikke forstaa
hvorledes der kunde bli folk av et menneske med
et slikt navn, endsige da hvorledes den som bar det,
kunde komme til Gud. Men navnet tiltrods, blev
dog vesle Mabel det eneste lyspunkt i morens liv.
To aar efter kom det næste barn; det var en
gut. Alt folk som saa det, sa at de aldrig kunde
huske at ha set vakrere barn; det var mest som
forstanden lyste ut av ansigtet før det endnu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
