Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget stræv hun hadde hat med dem, men maatte
saa dit ogsaa. Sindet var noget saart og tungt ved
at hun nu stod paa dødens terskel. Allikevel la hun
sig dog paa knæ og løste med varlig haand
forbindingen paa de to blomsterne; for det var saa rart
at de ikke var visnet, syntes hun. Da blev hun
grepet av en forbauselse saa sterk, at hun skalv
gjennem hele kroppen; ti stænglerne var vokset
sammen, og saaret var der næsten ikke spor av.
Mens hun nu laa der og stirret paa dette under, kom
de stigende — saa aldeles stille kom de at hun ikke
blev dem var før de rigtig kaldte paa hende — disse
ord: “Han som ser til liljerne paa marken....”
Og saa — skedde underet med hende; pludselig,
söm ved et lynsnart risp med en skarp kniv, faldt
forhænget ned, og hun saa at hun var et Guds barn.
Siden forstod hun at hun maatte ha været det helt
fra daapen av. Hun reiste sig da op, blev saa rak
som et lys. Brystet videt sig ut, og hun fornam
en overvættes styrke; og saa blev hun staaende der,
alene, ute paa vilde Kanada-prærien, og erfor den
rikdom som ikke hører dette liv til. Saa foldet hun
hænderne og sang i ungdommelig tindrende glæde:
“Jesus er mit liv i live
Jesus dødet har min død;
du for mig dig vilde give
i den største sjælenød,
i den haarde dødsens vaade
at du kunde mig benaade; —
tak og ære tusenfold
ske dig derfor, Jesus bold!”
Den høsten og vinteren var Mabel Larsen et lyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
