Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for i spandet han kjørte: de tok bidslet mellem
tænderne, la paa sprang med én gang. Den andre
slagtømmen knak i samme øieblik. Mabel sprang
da til og grep deres eget spand; hestene kjendte
hendes stemme, og støe som de var, lot de sig snart
berolige.
Men det andre spandet tar prærien bortover
med kar og lass i det vildeste firsprang. Nu
opstod der en frygtelig kamp mellem mandens kraft
paa den ene side og hestenes paa den anden.
Larsen tok spændtak mot vognkarmen, viklet
tømmerne om næven og holdt igjen til læret skar sig
ind i det bare kjøt. Allikevel syntes det ikke at
gjøre større virkning end om det hadde været en
ulddot som hang i. Hestene laa flate, saa sprang
de, og linfrøet stod som et gov rundt vognen. Da
nu Larsen ser at han slet intet magter, flommet
sinnet pludselig fram hos ham; som en vældig,
ustanselig flodbølge kom det — et avmægtig
menneskes vanvittige raseri overfor en vældigere kraft.
Mellem de sammenbitte tænder stønnet han ut en
frygtelig ed paa, at han skulde piske dem i filler,
naar han engang fik dem stanset. For at naa dette
maal, samler han alle sine kræfter til et vældig ryk;
han tar i til skummet staar ham fraadende om
mund; men det var akkurat som hestene ikke hadde
kjendt det, for de blev værre og ikke bedre. Da
gjør han noget, noget rart; det vildeste sinne gav
ham tanken: — han slakker op tømmerne, griper
svepen, og lægger saa til hestene av al sin magt. —
Var det saa at de endelig vilde springe, saa — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
