Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var næsten harm, men smaaglad paa samme
tid over at det ikke var noget andet, saa hun slap
at staa op.
"Je£ hgger jo her og hører den slamre!”
Hun blev sittende i sengen og lytte, men var ikke
istand til at høre det mindste. “Nei, dette
drømmer du. Jeg vet da jeg lukket ikveld som før.”
Bevisstheten herom kom saa skraasikkert, at hun
la sig beroliget ned igjen.
"Ja, saa har vinden tat den op igjen,” kom det
bebreidende fra kammerset.
“Allright! Saa kan den bare staa aapen, og
nu vil jeg ikke høre mere om det der!”
Hertil mumlet han noget, som hun ikke hørte,
og ikke brøt hun sig om det heller. Saa la hun sig
ned, tullet med føtterne teppeme godt omkring og
skyndte sig at ville sove. Men netop som hun
begyndte at dorme av, spillet tanken hende et slemt
puds, som saa ofte hænder med et menneske, naar
det er rigtig utkjørt og endelig vil sove. Et
spørs-maal kom slængende fram i bevisstheten, pludselig
som om det var kastet der: —
— Men sæt nu, at døren virkelig er aapen? —
Det syntes hende saa dumt og ærgret hende i den
grad, at hun var aldeles lysvaaken, før hun visste
det. Slikt tull da! — Saa tok hun sig sammen og
lot den sunde fornuft raa, og den sa hende da baade
klart og tydelig at det hele var indbildning: døren
maatte være igjen.... Den maatte simpelthen!....
Den kunde ikke være aapen, selv om den aldrig
saa meget vilde det.
Ved dette ræsonnement kom hun atter i like-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
