Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lange, magre ansigt; især syntes haken
uformelig lang. Man fik næsten indtrykket av at
skaperen hadde lagt al møie paa længden av det
ansigtet. Før han hadde snakket ret længe, blev det
klart av uttalen at manden maatte være
skotlænder.
“Hello!” hilste han med en liten god klukkende
latter, hvorunder øinene næsten blev borte; derved
syntes ansigtet end længere. “Det er svært saa
folksomt dere har det her vest.”
Hans latter gjorde Mabel saa godt, at hun rystet
hans haand som om det hadde været en rigtig god
gammel kj ending. Og saa bar det til at le med
hende ogsaa.
Han fik ikke sagt noget mere, før der kom en
nysgjerrig hoste inde fra kammerset. “Aah, ja saa!
Er her endda flere?”
“Ja, vi har huset fuldt,” forsikret Mabel leende.
Dette svarte han ikke paa; han var allerede
henne i kammersdøren. Paa terskelen biir han
staaende et øieblik ved synet av den syke; men kun
et øieblik, og saa gaar han raskt ind. “Mit navn er
Charlie McGregor,” siger han og tar Larsens haand.
“Ja, du maa sagtens et hete, du og!.... Du faar
forresten se at faa sitte.”
Den fremmede lo. “Tak! — Det gjøres nok
fornødent. Jeg har ikke prøvd skiene paa saa længe,
at jeg rent slet mig fordærvet... Maa ha lagt att
adskillige pund bortover prærierne... Well, dere
er da sandelig kommet langt nok bort fra folk?”
“Høh! Syn’s du det ? Da skulde du ha set det
første aaret vi var her, for da hadde vi godt og vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
