Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at her hadde han fundet et av de skarpeste hoder
han nogensinde hadde truffet paa. De hadde sittet
der og tat maal av hinanden.
Inde hos Mabel sat han nu og nød det tarvelige
maaltid, mens han frittet og grov om alt mulig,
men mest om hvorledes hun kunde greie sig herute
blottendes alene. Og saa godlynt gjøn te han under
det hele, at han fik hende til at fortælle om den ene
gjenvordigheten efter den anden. Men da han fik
høre om den ovnspipen, som stod der bak ham uten
spjeld i sig, lo han hjertelig og mente som saa at
slike ting var prøvelser, som kunde faa selveste
presten til at sige ting som ikke passet sig for
præ-kestolen.
Straks middagen var over, gav han sig ikast med
ovnspipen. “Du faar tulle om far din alle de plag
du i huset har, saa han ikke stivner for os, før vi
faar disse greierne ‘rigget op igjen’.”
Straks han var færdig med pipen — og han fik
det virkelig til paa en maate — gik han ut og tok
til at hugge ved. Mabel blev baade skamfuld og
undselig og sa at slikt var vist ikke passende arbeide
for en prest; ikke trængtes det heller.
“Ti bare stil, du smaajenten! — Jeg skal knerte
sundt akkurat nok til at betale for middagen med;
for penger har jeg ikke set siden jeg kom til
Kanada.” Henimot skumringen kom han ind og mente
at nu hadde han betalt for sig, og nu fik han nok se
at komme sig østover til settlementet.1
Men det vilde ikke Mabel høre paa; hun glemte
sin forrige undselighet, blev ivrig og bestemt,
1) settlement, bygd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
