Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
umulig at sige enten han hørte efter eller ikke.
Rundt hytten utenfor sang vinternatten sin samme,
ensomme klage henad prærierne, evindelig den
samme.
Hvor underlig det end kan høres eller ikke, men
den kveld var det freden som holdt Mabel vaaken
utover. Det gav saan forunderlig tryghet at vite
at hun var i Guds varetægt paa en slik underbar
maatte. At han hadde skikket hende hjælpen idag,
og paa den maate, blev hende det underbareste av
alt hun hittil hadde oplevet; for det var næsten mere
end et mirakel... Og nu laa han derinde, han som
Gud hadde skikket med hjælpen! .. .Tryg og sterk
og stor... Ja, han hadde tro!.... Kunde hun saa
sandt lære at be som han!.... Den virket nok paa
far, den bønnen!
.. .Paa far, ja... Var det ikke underlig om de
to slags grenene?... Det slaget som slet ikke vilde
bære?... Ja, og saa det som bar, men blev kvistet
forat det skulde bære endda mere?... Skjønt det
var ikke saa urimelig, det... Det sidste bevisste
billede hun tok med sig, var av pastor Charlie
McGregor, som han strævet med ovnsrøret. Paa en
eller anden uforklarlig maate forbandtes da dette
med andre underlige billeder, saa hun saa det
rareste syn hun hadde set: .. .prester i kappe og krave
med forfærdelig lange ansigter, som drev saa
sveden haglet med at sætte ovnspiper paa træstammer,
der var snauet av helt fra rot til top... Og rørene
vokste fast i samme øieblik de blev stukket borttil.
Men ikke før var de fastgrodde, saa kom der de dei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
