Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver bøn satte han et nyt amen. Paa den maate
kunde han snakke til Gud om alle ting som laa ham
paa hjerte, men især om ting han i løpet av dagen
hadde syntes det skulde være gildt at eie. Det
hændte til sine tider, at listen blev saa lang, at
Mabel maatte skynde paa ham for at faa ham iseng.
Disse bønner kom altid paa rent trøndersk.
Efterat han nu hadde snakket fra til Gud om at
være snild med dem, blev han staaende og tænke
sig om, om det var noget mere, han ikveld vilde.
Om litt kom det:
“Aa saa lyt du hus paa pony’en som æ hi snakka
aat dæ om før! Amen.”
“Ja, aa hu mor treng en døgtig kar framover
hausten no, veit du! Amen.”
“Aa saa lyt du sjaa æt hu Mabel, for hu e itj saa
snild ikveld! Amen.”
Mabel kvakk til, blev sittende og stirre paa ham;
men da han lot til ikke at være færdig endnu, sa
hun ikke noget.
“Aa aa hvest du kain gjaaraa gammeln
vor fresk igjen, saa veit du de va bra; men de fe
du vel itj te! Amen.”
“Du veit de e itj saa godt for hu Mabel hel!
Amen.”
“No e æ færdi!” Saa steg han til paa begge
ben og strakte armene op mot hende for at ta hende
om halsen. Hun bøide sig mot ham og løftet ham
op til sig, og de to klemte til saa hjertens godt,
mens han gned sin mund mot hendes kind i det
inderligste velvære. Men da løsnet det ogsaa for
hende, — al bitterheten, som det løsnet paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
