Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det urolige sogneblod tok til at løpe noget
fortere. Laa denne krøblingen der og mistænkte ham
for datteren ? Men før han fik ord for sig, fortsatte
den anden:
“Hun er det eneste jeg har her i verden, og jeg
er ikke ment paa at slænge hende bort til den første
den bedste hyrekar som byr sig til. For dog at
hjælpe dig noget, har jeg ment at gi dig ett tusen
eller saa. Saa reiser du til Norge og biir der; men
saa faar ogsaa dette tøiseriet med hende være
slut!”
“Nai no ska du dunderen....!”
Larsen hug ham hvast av: “Kom ikke med
noget tøv, mand!”
Men da farer Henry Øien pludselig op av stolen
og kommer truende nær. Den retfærdigste
fortørnelse stod ham ut av hver mine. “Eg ska sannele
gje deg baade tøv og anna, din usling, dar du ligje!
Ha du sendt ette meg te aa insulta1 meg?”
Larsen biir liggende og se paa ham, saa isnende
koldt og sposk. Virkelig ræd et menneske hadde
han aldrig været, og at ha frygt for nogen hyrekar
kunde aldrig falde ham ind, selv hvor truende
denne end skapte sig til. Derfor siger Larsen i
samme tone som før: “Du reiser altsaa?”
“Raise? — N-nhai! Eg ska farmen has
Jacob!”
“Hvad? — Hvad siger du mand?” Larsen
gjorde en anstrængende bevægelse som om han
vilde springe ut av sengen. Den plan han med saa
stort besvær hadde bygget op, ramlet med engang
1) insulta (to insult), at fornærme. 2) renta (to rent), forpagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
