Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten ubarmhjertig kunde det synes, men dog
altid saa, at den velvillig hørende følte hjertelaget,
som laa indunder.
Folk snakket, bedømte og fordømte. Nu først
blev de opmerksomme paa for en snild og
omgjæn-gelig mand gamlepresten deres hadde været, — saa
hensynsfuld og skaansom, og mild i sine domme;
nu fik han lovord der han laa i sin grav. Og nu
var der ingen som længere husket at de hadde
skrevet til formanden og bedt om hans indflydelse til at
faa presten til at resignere; “for hverken kunde han
preike paa begge spraaka eller lede
ungdomsarbeidet eller nogen tingen saalessen videre.” Men
døden kom pludselig og spillet dem et kjærlig puds;
den kaldte gamlepresten fra dem.
Tilsidst blev det da saa galt, at diakonerne fandt
det klokest at gaa til pastor Haugen og snakke
med ham. Og de gjorde da det. De gik til presten
sin og forhørte sig i al troskyldighet om ikke
presten deres kunde fare litt pynteligere med dem i sin
præken. For han maatte nu betænke, at de var
bare hverdagslige farmerfolk derute... Helt simple
folk var de, som hadde svært liten tid tilovers fra
sit arbeide, — det skulde han nu komme ihu... Det
var inde i de store byer, blandt de rike og ute i den
fæle verden at disse stygge synder blev begaat...
Det kjendte sagtens han til som hadde været der og
studert. Andrew Simondsen som førte ordet,
tilstod i al enfoldighet, at de nok likte at bli frelste
her vesti Clarkfield ogsaa, “men hvissom atte det,
atte det kunne ske paa en litt læmpeligere maate
end den han brukte, saa skulde de akkurat justsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
