Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han kunde da umulig ha sat hende tilbords til et
slikt maaltid, for saa straks at kaste hende ut og
la hende forkomme av sult ad øde veie? Nei-
da, — han var da ikke saan, Gud! —
Samme kvelden satte hun sig ned og skrev brev;
hun mente bare at fortælle ham om hvorledes faren
tok det; men straks hun hadde skrevet gutten
hendes. sit navn, fyldtes sindet saa av det hendes sjæl
gjemte for ham, at brevet blev en lov- og takkesang
til Gud som saaledes hadde velsignet dem, med
nogen løse hentydninger sidstpaa til deres fælles
framtid. Rent tilfældigvis kom hun til at nævne
at han gjorde rettest i ikke at komme bortover for
det første ,* faren forstod nok hvordan det stod
mellem dem, og det var bedst at la ham bli vant til
tanken... Alt vilde nok engang bli all right, skulde
han se. —
Og hun som den forutgaaende natten hadde
sittet oppe og stirret ind i en fortvilelse som syntes
sortere end nogen nat i uveir, hun gik ikveld i seng
med det sterkeste lys over sind.
Det er underlig at livet ikke skal taale andet end
virkelighet; det river, og sliter i illusionen til den
maa istykker, og virkeligheten ligger der og griner
i al sin nøkenhet.
Saan gik det med Mabel. Det begyndte i dagene
som kom, med en slags beklemthet der gjorde hende
det tungt at puste. Følelsen blev trassig ved, tok
en mere bestemt form, blev til angst hun ikke
vandt med. I øieblikket kunde hun nok snakke sig
fra det med Gud, eller skrive sig fra den til gutten
hendes; men straks tok den hende igjen, og værre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
