Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Ja nu skal vi spise, Einar; saa snakker vi
om dette siden. — Hun er ilive endnu; for hun
vasket nu klær i eftermiddag.”
Op i mildheten var der kommet den moderlige
bestemthet han hadde aarelang vane til at lyde; men
ikveld syntes det at volde mere end møie.
En god halvtime senere sat mor og søn inde paa
kontoret, eller rettere: hun sat, mens han drev fram
og tilbake med begge hænder i baklommerne; de
utprægede træk traadte skarpere fram nu under den
sterke sindets gjæring. Hendes fortælling om
eftermiddagens besøk gik langsomt og stille, og blev
endnu langsommere derved at hun blev saa ofte
avbrutt av spørsmaal fra ham; for han maatte spørre
op og op igjen om Mabel virkelig hadde sagt det, og
om hun virkelig hadde sagt det akkurat slik? Det
forekom ham i førstningen saa ubegripelig utrolig.
.. .“Hun sa altsaa ikke det at hun ikke vilde ha
mig?” Dette var nu andre gangen han spurte det
samme spørsmaal.
“Nei, det er jo netop hvad jeg sitter her og siger,
Einar! — Hun sa ikke det at hun ikke vilde, men
hun syntes at tro at det ikke gik an.”
“Ja men kan du forstaa dig paa slikt, mor? Kan
du begripe det? — Og efter alt hvad hun har sagt
og skrevet?”
“Han er vel saa svært imot det faren da, ser du.”
“Han ? Imot det han ? Ja det skjønte jeg straks.
For av alle vriete mennesker jeg i mit liv har truffet,
tar han prisen!.... Jeg skal sige dig, mor: der er
noget geologerne kalder fossiler. — Well, never
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
