Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De første dagene efterat irlænderen hadde
været der, var Larsen taus og mørk, og tung at stelle
med; leden og leiheten fortætnet sig og blev til ilsk
ilterhet; landeveien gjætet han om dagen, og tok
ikke sit øre fra hunden om kvelden. — Dette her
begyndte at se noget mystisk ut.
Hvor for han nu henne, og hvad slags nye
rænker var det dog de hadde fundet paa?.................
Hun hadde rimeligvis advaret ham. — Naaja, saapas
hadde det da hjulpet.... Skjønt... .det kunde gaa
an at komme nordenifra og binde i trærne paa
nordsiden, og saa lure sig op til kjøkkenet den veien...
Ja du skal bare se!.... Den fillebitkja var ikke det
slag tes, og især med folk hun kj endte.... Den
som dog kunde komme sig rundt, — om det saa
ikke var mere end for én eneste dag! —
Saa en dag satte han paa at han vilde ha en
specialist ; denne tomsingen inde fra Clarkfield hadde
sagtens ikke stort vet paa virkelig vanskelige
tilfælder; for hvad hadde vel han lært, der han gik
og stelte med kjærringer og unger og slikt? —
Høh! —
Denne gang var Mabel mere end villig. Der
blev da snakket, forsigspurt og skrevet i det vide
og brede. Tilsidst bestemte de sig for en læge fra
Omaha, som var vidt berømt opigjennem trakterne
der vest. Manden skulde Være en virkelig
videnskapsmand, hvad han vist ogsaa var, idetmindste at
dømme fra den maate hvorpaa han spurte, og grov
sig borti alt mulig. Efter at ha faat alle de
oplysninger han syntes at ville ha foretok han da diag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
