Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadde merket at han var blit træt av livet paa den
maate. —
Saagodtsom hele den natten tilbragte hun i bøn.
Hen mot morgenstunden vaaknet han av døsen;
han svettet da sterkt og var meget urolig, ynket sig
svært og syntes at lide av tunge smerter. Hun
forstod det var noget han vilde, var dog ikke istand til
at gjætte sig til hvad det var. Han prøvde at
snakke, men var ikke istand til; imellem stunder
laa han og saa paa hende, saa hult og saart; det var
mest som øinene ba. Snart var han atter inde i
vildelse, og saa da aapenbart ting hun ikke kunde
se; for han kavet saa med haanden, som om han
vilde skyve nogen fra sig; spændte i sengen med
den friske foten og vred ansigtet undav og mot
væggen. Hun saa hvor han skalv i hvert ledemod
av anstrengelsen. Naar hun da satte sig til at
stryke ham over panden og ansigtet, syntes det at
gi lise; ynkene blev derved svakere og døde hen i
matte støn. Disse ri’er kom igjen med viSse
mellemrum fremover morgenen og formiddagen.
Da lægen kom igjen erklærte han at de her
hadde lungebetændelse for sig; smerterne som den
syke led av, skrev sig sikkert fra den ene lungen,
som var sterkt angrepet. Lægen gav intet haap, sa
hende tvertimot like ut at her hadde de til at være
forberedt paa det værste hvad tid som helst; han
hang kanske i nogen dage til krisen kom; men saa
svak som han hadde været før, kunde den komme
hvad tid som helst.
Den kvelden og natten var han svært urolig;
det blev saa galt somme tider, at hun maatte holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
