D TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 5 anden kantside under betegnelsen f. Lönrunerne på top- fladen og överst på den bagre bredside: g. Runerne af den kortere række gjengives i det föl- gende ved latinske bogstaver således, som den her ved- föiede sammenstilling viser. Herved har jeg dog ikke taget hensyn til flere mindre væsentlige afændringer i runernes form på stenen. PEansVeN VEL. f|I gjengives ved................ i Meles hd ved JE ee nå HO PG FT el S TE I Ø ETE t ET SG FTP... SSE AN > MT re ES Seed er ad m PT NE He een 200 | pr Ke VE Meg R At + betegner h, som allerede Liljegren, siden Carl Såve og H. Hildebrand har antaget, ikke &, som Stephens har læst, det vil min tolkning godtgjöre. Jeg skal også påpege, at runemesteren ved den i förste og tildels i anden tværlinje på bagsiden brugte lönskrift har givet os sit eget vidnesbyrd for, at + i den runefuthark, han an- vendte, stod umiddelbart foran n-runen og fölgelig be- tegnede h. Jeg går herefter over til at tolke indskriften i det enkelte fra begyndelsen af. 1. aft d. e. efter (således også Hildebrand og Ste- phens), en i nordiske runeindskrifter hyppig forekom- mende form. Da lyden æ i Rök-indskriften regelmæssig udtrykkes ved a-runen, så kan skriften ikke vise, om ordet har været udtalt aft eller æ7t. Det sidste er vist- nok det sandsynlige”), både fordi det norsk-islandske skaldesprog i samme betydning har ept eller eft, der- ) I modsat retning udtaler Thorsen sig i Runemindesmærker s. 55, 76.