81 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. Si Hvis vi nu efter ætternes almindelige rækkefölge vilde tage Fröys æt (den gruppe, som- begynder med runen fo som den förste, Hagals æt som den 2den og Tys æt som den 3dje, så vilde vi af kvistrunerne få ud: iniurtpbli: men dette giver bogstavforbindelser, som er umulige i vell og her har vi altså ikke den rette nögle. Vi få da pröve på en anden måde. Undertiden regnedes Fröys æt som den 3dje og omv endt Tys som den lste (Liljegren Run-Låra s. 59): hvis vi anvende dette. så få vi: inibrfmuai. Heller ikke dette kan være rigtigt. Vi gå da over til et tredje forsög. Isteden- for hnias og tbmir delte man undertiden hniast og bmir, så at Fröys æt og Hagals æt fik lige mange runer (Lilje- gren Run-Låra s. 52). Dette kan vi på grund af 5te kvistrune ikke anvende her, når vi tage Fröys æt som Iste og bmir som 3dje æt. Men tage vi Fröys æt som 3dje og bmir som Iste æt, så læse vi: inimrfluai. Herved få vi en ordform flua, som er fuldkommen ensartet med knua e 1. 2; dette i forbindelse med den omstændighed, at der ikke kommer frem bogstavforbin- delser, som er umulige i ord, synes at vise, at den her anvendte nögle er den rette. * Til stötte for den givne læsning nævner jeg, at I de af Stephens, Oldnorthern runic monum. s. 237 f., læste kvistruner i Maeshowe-indskrifterne nr. 8 og nr. 18 er Fröys æt regnet som 3dje, ikke som lste, og om- vendt Tys æt som lste'). Det samme er tilfældet ved de af Stephens s s. 240 læste is-runer på Rotbrunna-stenen JY I ur. 8 læser jeg ikke med Stepbens aærlikr, der vilde være en besynderlig skrivemåde, men ærlikr d. e. Ærlingr. Da runen her skulde betegnes ved angivelse af dens plads i ætten, men der ikke fandtes nogen særlig rune for æ i nogen af de 3 gamle ætter, så kunde & kun udtryk- kes ved 4de rune i anden æt, hvilken betegnelse egentlig gjaldt år-runen. Men for udtrykkelig at angive, at der skulde læses æ, ikke a, tilföiede Antiqgev. Tidskrift. 5. ö