N 139 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 139 Det er i det foregående påvist, at Rök-stenens ind- skrift i mange måder afviger fra de sædvanlige minde- indskrifter, der med simple ord, skrevne på tydelig og letforståelig måde, nævne den döde og hans gjærning i livet. Hin har derimod et fantastisk præg. Dette træ- der stærkt frem allerede i de valgte skrifttegn. Slutnin- gen af indskriften er affattet i forskjellige arter chiffre- skrift, der skal vanskeliggjöre læsningen og vise runeriste- rens kunst. Og de runer af den længere række, der som en ramme omslutte indskriften på den brede bagside, må for den slægt, der så Rök-stenen reist, have stået som tegn uden egentlig mening, kun ubestemt og hemmelig- hedsfuldt dragende tanken til længst henfarne tider. Den nævnte forskjel fra de sædvanlige minde-indskrifter med sit jævne, ligefremme udtryk fandt vi fremdeles i Rök-indskriftens sprogform (og tildels retskrivning), lige- som i dens ord og vendinger, der i det hele kunde be- tegnes som lånte fra den heroiske digtnings sprog. Men allermest viser Rök-indskriftens fantastiske karakter sig i det, som den meddeler, og i den fremstilling, hvori dette meddeles. Indskriftens hovedindhold er Våmods bedrifter i hans sidste kamp, men fremstillingen er ikke den nögterne for- tællers, derimod skaldens. Og disse bedrifter selv synes mig uimodsigelig at tilhöre digtningen, ikke den histo- riske virkelighed. Våmod tog 12 gange valrov fra (d.e. fældede 12 gange) to mænd samtidig. Og videre: Han vovede sig ind iblandt fienderne og fandt da omringet af 9 flokke sin död; jeg minder om, at tallene 9 og 12 spille en stor rolle i folkesagn og folkedigt. Og endelig: I samme kamp faldt 20 konger, af disse 20 var 5 og 5 brödre, alle brödre havde samme navn, og de 20 kongers 4 - fædre var igjen brödre. Kan nogen tage dette for virkeligt? Det fantastiske i fremstillingen viser sig også deri, at for- tællingen fra det 2det punkt springer over til det 12te.