Rolfs 1931 / 79 (1931) Author: Ernst Rolf Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rolf som rallare

"Maggidutti", Oslo 1923

Jeg husker en aften for ca. 2 aar
siden, at jeg kom ind i Helsingborg
Teater for at se Ernst Rolf spille Revu.
Hvordan selve Revuen var, har jeg glemt.
Jeg har set saa mange Revuer siden,
baade gode og daarlige — mest daarlige.
Men hvad jeg aldrig glemmer var
stemningen i Teatret.

Det var den förste aften, Ernst Rolf
spillede den Revu i Helsingborg, og
selvfölgelig havde Teatret väret udsolgt
Ugevis i Forvejen. Alle Byens Spidser — og
Helsingborg er en rig By med mange
Spidser — var mödt op i Teatret i
stiveste Puds. Det var altsammen
usädvanlig stiligt. Og ogsaa stemningen var
stilig. Under de förste otte numre saaes
neppe et Smil paa de ottehundrede
värdige ansigter, der var vendt mod scenen,
og med lange mellemrum hörtes der hist
og her forsigtig Bifald fra fornemme
Händer, der modstrebende blev slaat mod
hinanden. Det löd’, som der blev knäkket
hule Nödder i Parkettet.

Saa sprang Ernst Rolf ind paa Scenen
og for förste gang löd virkelig applaus
— men höflig applaus uten varme. Rolf
lagde ud med sin förste Sang, og
Publikum dernede begyndte at röre sig lidt
paa Säderne men stadig var der som en
iskold mur mellem Scenen og
Tilskuerplads.

Rolf stod et öjeblik og tog maal af
Situationen, og saa var det, som om der
for en Djävel i ham. Han spändte sig
sammen, som en Tiger paa Spring og
man saa, at han tänkte: »I skal nok
komme til at give Jer!»

Fra det öjeblik og indtil Täppets fald
for sidste Avdeling havde han Salen i
sin magt. Han nynnede sine Refräng ind
i Publikum, han fik dets Hjerter til at
banke og dets kinder til at glöde. Jeg
har aldrig set mennesker undergaa en
saadan Förvandling. Al Fornemhed, al
Fornemhed, al Blaserthed var som bläst
bort, man saa äldre hvidhaarede mänd
slaa hinanden paa Knärne, og hörte
svulmende silkeknitrende Damer synge med i
Omkvädet, mens Sveden haglede ned ad
dem, og klappe saa deres hvide Hansker
revnede.

Den Aften gik det op for mig, at
Ernst Rolfs succes som Revuleder og
Visesanger ikke alene skylde hans
Dygtighed, hans Charme og hans
Foredragskunst, men först og fremst, at han selv
föler saa fuldt og hel en Tilfredstillelse
med sit Arbejde, at hans Livslyst og
A-bedsgläde ikke kan andet end rive
Publikum med.

Thi den, der ikke elsker sin Metier,
bliver aldrig Mester deri.

Paul Sarauw.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>