Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
— og melodien kan jeg likesom ikke komme
rigtig paa. Saa maa jeg smile og huske: Det
er jo Eva Rudes komposition . . . Stundom
var hun likesom fanget av et slags underlig
tungsind, det kunde være over hende i flere
dage, hun gik da stille omkring uten at si
mange ord, hun krøp tidlig tilsengs om kvel-
den, naar disse rier var over hende; hun gik
da heller ikke ut forat møte Hans Graff.
Ringte det paa entredøren for der nogen
nervøse trækninger over hendes ansigt, og
hun kunde sitte og lytte, mens vertinden aap-
net døren. i
Mon det er nogen til mig?
Men som oftest var hun lys og mild og
elskværdig.
Hvis jeg skulde nævne hendes mest frem-
trædende træk, saa maatte det vist være rens-
lighet. Mon hun tænker at skrubbe skindet
av sig, tænkte jeg de første dage vi bodde
sammen. Hun drev med saape og vand sent
og tidlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
