Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
hjem for faldne, hjem for drankere o.s.v., slik
at de, som kommer ut eller ind av den port,
gaar med et evig stempel over sig. Men en
selv maatte kunne klare det — ved vilje —
den sisste rest man har igjen av vilje og
energi — at man likesom selv vender sit liv
just som man vilde vende et skjold, som paa
den ene siden var rustet og blodigt og op-
stukket av spydodder, men paa den anden
side var skinnende blankt.
Saalænge man har den blanke siden i be-
hold, maatte det kunne klares at man bare
vendte skjoldet — vendte den blanke siden ut
mot den forundrede verden: Se her — jeg
lever videre — mit skjold var plettet og ru-
stet, men det var ikke gjennemboret. Og jeg
holder skjoldet blankt foran mig og lever vi-
dere ... Nei — det maa bli bra med den
stakkars Eugenie Eng og den prægtige kjære-
sten hendes . . . Hun snakket mere og mere
som for sig selv, og av og til nikket hun som
slog hun sine ord rigtig fast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
