Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
var min far, sa hun. Din far er jo død?
spurte jeg. — Ja, ja, det var løgn, jeg har løiet
saa meget — min far er en fordrukken lasa-
ron, en av de lasaronene som gaar her i Kri-
stiania. Det med den tanten var ikke sandt
— Gud vet hvor jeg tok det fra i farten —
jeg er likesom saa dreven i denslags smaa-
løgne nu.
Hun blev sittende og snakke, og jeg hørte
paa stemmen, hvor det lettet hende .. Jeg
snakker aldrig om min barndom, aldrig om
mine forældre, jeg har gaat her forpint og for-
jaget i livet — jeg har løiet, og den ene løg-
nen har trukket den anden efter sig. Jeg hu-
sker ikke andet fra min tidligste barndom end
nød og elendighet og drukkenskap. Min mor
døde, og jeg blev opdratt paa et barnehjem,
de to brødrene mine paa et guttehjem.
Min far holdt sig pent undav os, han rømte
til Sverige, det var vel saa letvindt at slippe
at forsørge barna sine ogsaa. Det er nui
de sisste aarene han har dukket op her igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
