Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
os selv — nu dukket han op, han som skulde
været vor far, som skulde git os et hjem og
vernet os i barndommen. — Som et vrak
kommer han til os og paaberoper sig kjærlig-
het og agtelse, han er da vor far, sier han,
har vi glemt det fjerde bud?
Men har slik en far ret til at kaldes far?
Har jeg noget med ham at bestille? Er det
da virkelig ikke naturlig, at jeg med min bedste
vilje ikke kan føle andet end bitterhet mot
ham?
Da guttene var vel og godt ruinerte nok,
saa kom turen til mig. Han leter mig op for
at tigge et par stakkars kroner av mig — jeg
har møtt ham et par gange paa gaten i det
sisste — og nu idag hadde han gjort alvor
av sin trussel om at komme op paa kontoret.
Gud hjælpe dig, fordi du ikke vil kjendes ved
din egen far, sa han, og saa paa mig med
drukne, rindende øine idag derinde i gardero-
ben. Fordi din far er kommen i ulykke en-
gang — men jeg er da din far, jeg kræver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
