Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
som er saa sand og ærlig — det magtet jeg
ikke længer. Saa fik det heller briste. Men
Gud vet, hvad tanker han mu har om mig,
hvisket hun ...
Langt om længe puslet hun sig i seng, og
jeg hørte hun graat i hodeputen . ..
— Du skulde ha fortalt ham altsammen, sa
jeg, nu vil han misforstaa dig.
— Ja, ja, sa hun, men jeg magtet det ikke
anderledes . . . Alt er i en eneste ugrei floke
for mig — hele fremtiden, hele livet.
Jeg laa længe vaaken om natten: Saa det
var Eva Rude, tænkte jeg. Der har hun gaat
ensom og nervøs og gjemt og gjemt paa
dette, til det har hopet sig op over hendes
hode, som var det en stor forbrydelse hun
hadde gjort. Derfor gik hun altsaa og snudde
sig alt i ett paa gaten og speidet omkring sig:
Uf jeg syntes — det var nogen like bak os,
kunde hun ofte si og fare sammen.
Derfor sat hun og skalv, naar det ringte
paa entreen, og spurte angst: Mon det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
