Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
elskværdig chef, du! Noe andet end den
grinebiteren vi har nu. Jeg fik sandelig posten
paa staaende fot — endda jeg sa, at der vilde
gaa en dag, inden jeg kunde faa attesten fra
min nuværende chef. —
Gjør ingenting — frøken — Deres aapne
ærlige ansigt er mig attest god nok! Forre-
sten var han litt nysgjerrig den chefen — han
grov efter forældre og forhold. Og for første
gang i mit liv løi jeg ikke som før og sa min
far var død.
— Min far lever, sa jeg. Men det er en
ting jeg nødig vil nævne.
— Saa er De altsaa noksaa ensom i ver-
den? spurte chefen. — Det undret mig, men
tænk jeg syntes det var som han likte, at jeg
ikke hadde hjem.
Litt av en kurtisør var han ialfald — så
hun som i tanker .
Disse dagene gik hun og skinnet og la
planer: Kanske jeg kan faa raad til at leie
piano ogsaa nu. Og begynde at spille — or-
hå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
