Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
nen. — Men en dag kom hun saa blek og
stille hjem. Jeg traf min far idag igjen, sa
hun. Han stanset mig op, han var fuld, han
vilde ha penge.
Jeg stod der og skalv og famlet efter
penge i haandvæsken, da kom der en nede
i gater. Det var Hans Graff. Jeg saa at han
rykket til i skuldrene — han gik forbi, han
sendte mig et undrende, langt blik, idet
han hilste. — Det lille bitte haabet, jeg har
gaat med, om at det kanske engang skulde
bli godt med os igjen, det brast ikveld. H
Og det staar for mig, som det var den kvel-
den, at noget andet brast i Eva Rude . . Noget
uforklarlig koldt trak sig over hendes øine,
hun stod der fremmed og stiv. — Det var
som hun sluknet.
Siden blev jeg ikke mere klok paa hende.
Hun holdt sig ogsaa meget ute om kvelden.
Hun gled undav mig, naar jeg gav hende et
oe
eller andet spørsmaal, svaret kom nølende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
