Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Den sisste gang jeg hørte Eva Rude spille,
sat hun og strævet med en ny komposition.
Der er forskjellig melodi til hvert vers, så
hun, jeg faar det likesom ikke til. Det er et
digt jeg har fundet i et kvindeblad. Hun blev
gaaende og nynne paa den sangen alle de
sisste dagene vi bodde sammen.
GLÆDENS SKAAL.
Det stilner i sjælen. Min dag er saa lang.
Mig fattes selv ord for en vise.
Fattes selv ord for en galgensang.
Ti den som blev lænket i sorgens fang
kan slet ikke glæden prise.
Dog kan jeg vel endnu mot dagen le,
mot dagen le i min vaande.
Ingen skal mer mine taarer se
trods livets vé,
til Gud annammer min aande.
Jeg prøver og hærder min unge sjæl,
prøver min sjæl som staalet.
Kræver sorgen mig karsk og hel,
skjænker jeg glæden en staalsat del
av min unge sjæl,
som aldrig tæres av baalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
