Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
ikke har nogen, som elsker sig, kan vel neppe
klare det alene, sa hun stille.
Saa spurte hun litt efter. Ser du noget til
Hans Graff? Og jeg fortalte, at før jul hadde
jeg møtt ham av og til.
Ja, ja, sa hun fort, her staar jeg og snakker
om uvedkommende ting. Og pludselig sa
hun: Det kan hænde, jeg reiser til Amerika til
vaaren. Brødrene vil ha mig over. Men vi
sees vel siden. Farvel saa længe ..
Hverken hun eller jeg ante vel da, at det
blev en anden og længere reise, hun skulde
gjøre til vaaren. Heller ikke visste vi vel —
at dette lille løse farvel blev det sisste farvel
vi tok med hinanden. |
% *
EG
Nu er det høst og Eva Rude har ligget og
slumret i sin grav den lange lyse sommer.
Paa hendes begravelsesdag var der møtt
endel av hendes kjendte frem med kranser og
buketter eller løse blomster, som drysset stille
ned paa hendes kiste, da den var sænket i
Fornssiinsiikirik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
